WRO Denmark logo
WRO® Denmark National Organizer i Danmark

Regler & materiale

Her finder du regler og materiale til de forskellige kategorier og aldersgrupper.

Regler for WRO i Danmark

Et WRO-hold består af 2–3 deltagere og en holdleder. Holdlederen (f.eks. en lærer eller forældre) skal være mindst 18 år.

Jeres hold kan stille op i kategorierne RoboMission og Future Innovators.

I begge kategorier findes tre aldersgrupper: Elementary (8–12 år), Junior (11–15 år) og Senior (14–19 år).
Den danske finale afholdes d. 2 oktober 2026 for Junior og Senior aldersgrupperne.

Årets tema er Robotter og Kultur. Du kan finde en oversigt over alle kategorier og regler til den internationale finale her.

RoboMission

I RoboMission bygger og programmerer man en robot, der kan løse nogle pointgivende opgaver på en bane. Fokus er på teknik, præcision og strategi.

Materiale:

RoboMission – aldersgrupper

Future Innovators

I Future Innovators laver man et robot-projekt indenfor årets tema, som skal udvikles og præsenteres. Her handler det om idé, løsning, teamwork og formidling.

Krav til løsningen:

  • En robot der enten autonomt eller interaktivt viser hvad jeres projekt forsøger at løse
  • En visualisering af løsningen, f.eks. som en plakat, en model eller en video, der formidler løsningens idé og anvendelse
  • En 3-5 min. mundtlig præsentation på finaledagen d. 2 oktober

Inspiration til at komme i gang: I 2026 skal jeres Future Innovators-hold designe og bygge en robot, der bidrager til kunstens og kulturens verden.

  1. I kan overveje spørgsmål som:
    • Hvordan kan teknologi styrke kreativitet og give kunstnere nye muligheder?
    • Hvordan kan robotter hjælpe med at bevare og dele historie og kultur?
    • Hvilke nye oplevelser eller kunstværker kan opstå gennem robotteknologi?
    • Hvordan kan robotteknologi bidrage til at skabe en helt ny type kunstværker?
  2. Vælg et konkret problem baseret på jeres egen idé:
    Søg på nettet og/eller tal med venner og familie for at få feedback og inspiration. Tænk på hvordan jeres løsning kan opfylde et reelt behov, på en bæredygtig og inkluderende måde.
  3. Konstruer jeres løsning
    Når I har valgt jeres idé, skal I designe og konstruere en robot, der kan vise hvordan jeres koncept kan være med til at løse en udfordring inden for det valgte emne. Når I er klar, skal I præsentere jeres idé og jeres robot. Jeres præsentation kan udover robotten bestå af plakater, skitser osv. der kan illustrere jeres idé og hvordan den hænger sammen med kultur.

Yderligere materiale: